Om Aage Rasmussen (26 sep. 1898 - 28. september 1976)
Han var aktiv i den magiske verden i 68 år. I sin ungdom delte han han sin interesse mellem kunstmaleriet og tryllekunsten, men det blev tryllekunsten, som sejrede, hvad der senere er kommet utallige magikere til gode.
Aage Rasmussen har i sit lange liv bl.a. været:
- Medstifter og idémanden til Magisk Cirkel Danmark (d. 13. februar 1934)
- Medstifter af Nordisk Magi Råd
- Medstifter af F.I.S.M.
- Stifter af Magisk Cirkel Danmarks bibliotek
- Stifter og mangeårig redaktør af "Magi" (ca. 30 år)
Aage Rasmussen har igennem årene konstrueret mange originale tricks og leveret rekvisitter til nogle af verdens største tryllekunstnere. I Danmark er Aage Rasmussen en af de mest aktive deltagere på tryllekonventioner, herunder i Skandinavien og i hele Europa.
Aage Rasmussens store passion for trylleri gjorde, at han følte sig godt tilpas bag disken i sin tryllebutik "Hokus Pokus", som han sammen med sin søn Uffe Rasmussen overtog efter Aage Darling. Butikken blev et lille samlingssted i Stenosgade i København i mange år.
Aage Rasmussen døde d. 28. sep. 1976 i hans elskede butik 78 år gammel.
Bog om Aage Rasmussen: Hokus Pokus i 65 år er udgivet på forlaget Aladdin Magic Co. i 1974.
Skrevet og illustreret af Aage Rasmussen.
Lay-out og omslag: Hans Lee (dengang kendt som "Due Hans").