Magic Lounge er Magisk Cirkel Danmarks tilbud til seniorerne ( +18 år), der har en oprigtig interesse
for tryllekunst, og som har lyst til at blive dygtigere gennem fordybelse, refleksion og
fællesskab med andre på samme niveau.
Denne side har til formål at give et klart og ærligt billede af, hvad Magic Lounge er og
lige så vigtigt, hvad den ikke er.

Hvad er Magic Lounge?

Magic Lounge er et fællesskab for alle over 18 år med interesse for tryllekunst, hvor deltagerne mødes for at udvikle deres færdigheder på et mere bevidst og analytisk niveau. Her er fokus ikke kun på selve udførelsen af tricks, men i lige så høj grad på at forstå, hvorfor de virker, samt hvordan de kan videreudvikles og forfines.

Fællesskabet bygger på den grundlæggende idé, at tryllekunst bliver stærkere og mere nuanceret, når man opnår en dybere forståelse for håndværket, og når man får mulighed for at modtage og give konstruktiv feedback i samspil med andre. På den måde undgår man at stå alene med sin interesse og udvikling.

Samtidig er ambitionen at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor der er plads til fordybelse, læring og socialt samvær, og hvor nye venskaber og fællesskaber naturligt kan opstå.

Hvordan foregår Magic Lounge?

Der er afsat ekstra tid til Magic Lounge inden de ordinære medlemsmøder i Magisk
Cirkel Danmark.

Det er vigtigt at understrege, at Magic Lounge er et supplement – ikke hele mødet.
Seniorerne opfordres derfor kraftigt til også at deltage i det ordinære møde, som starter
umiddelbart efter.

På Magic Lounge møderne tager arbejdet ofte udgangspunkt i det, man selv medbringer. Et
typisk forløb kan være, at én eller flere viser et trick, hvorefter vi taler om, hvad
der fungerer godt, og hvordan tricket eventuelt kan blive endnu stærkere.

Det kan handle om præsentation, teknik, timing, struktur eller publikumsoplevelse. Målet
er, at alle får indsigter med hjem, som de kan arbejde videre med mellem
møderne – og måske vende tilbage næste gang med en mere finpudset version.


Nogle har også konkrete teknikker eller problemstillinger, de ønsker hjælp til.
Her gives der individuel vejledning, når niveau og timing giver mening.

Træning foregår mellem møderne

Magic Lounge er ikke en trylleskole i traditionel forstand.

Man bliver ikke tryllekunstner ved at øve sig til møderne alene. Det forventes derfor, at
deltagerne har en reel interesse for tryllekunst og træner samt udforsker trylleriet mellem
møderne.

Møderne bruges til dialog, analyse, feedback og sparring – men også til grundlæggende
indlæring fra bunden.

Andre aktiviteter og events

Ud over de faste møder arrangeres der også særlige aktiviteter. Et
eksempel er vores vores arrangementer på Restaurant Sundby Sejlklub, hvor medlemmerne har
fået mulighed for at optræde på en rigtig scene foran et større publikum og få de
erfaringer, som kun den slags oplevelser kan give.

Hvem kan deltage?

Alle over 18 år kan deltage.

Det forventes at man kan give plads til andre og deres behov, og er klar på at indgå i et fællesskab med respekt for hinanden.

For alle medlemmer er det gratis at deltage. Husk at du medbringer de rekvisitter, du skal bruge.

Ansvarlige for Magic Lounge

Joachim Solberg
er Magic Lounge chef og har det overordnede ansvar.
Joachim er professionel tryllekunstner med stor erfaring inden for både optræden,
undervisning og formidling af tryllekunst på et højt niveau. Han har et særligt fokus på
forståelse, struktur og teknik – og på at møde den enkelte dér, hvor de er.

Sammen skaber de rammen for et miljø, hvor ambition, nysgerrighed og fællesskab går
hånd i hånd.

Kort sagt!

Alle som er fyldt 18 år, der allerede har tryllekunst som hobby eller interesse, er meget velkomne til at deltage på Magic Lounge møderne.

Er man ny indenfor tryllekunst, er man også velkommen til at deltage. Det afgørende er interessen,
motivationen og lysten til at indgå i fællesskabet.

Har man spørgsmål, er man altid velkommen til at tage kontakt.
Du kan ringe til Joachim Solberg20124385 eller skrive en mail til
info@magiskcirkel.dk